Det første vi lagde mærke til ved vores møde med kvinderne i bjergene, var deres smukke farvestrålende klædedragter. Et håndværk som er blevet overdraget fra mor til datter gennem generationer. Hver broderet med sin personlige tråd, til fine mønstre og farvekombinationer.Ved flere af vores fordrag, er vi blevet spurgt om der ikke var en fare for at kvindernes traditionelle kunsthåndværk ville uddø, nu da vi sætter dem til at brodere nye designs.Det kunne være et problem, hvis ikke det var fordi det allerede var ved at forsvinde med udviklingen. Ind imellem de finde håndlavede nederdele kvinderne bar, var der også trykte nederdele. En nederdel tager lang tid for kvinderne at lave, tid som de kunne bruge i rismarken. De kan istedet bytte eller købe sig til efterligninger i den nærmeste by. En tynd udgave med påtrykte mønstre, som for kvinderne er en hurtigere og nemmere måde at få tøj på. Vi er derfor ikke så bange for at tilføre nye designs, da kvinderne gennem dette projekt, nu tjener penge på deres kunsthåndværk og det derfor gør det mere atraktivt for dem at bruge tid på det. Vi tror det faktisk kan være med til at bibeholde deres traditionelle broderi teknikker og fantastiske farveforståelse.
Her ses eksempler på deres broderier og på efterligningerne som er tryk.
2 Kommentarer
april 1, 2008 kl. 12:08 pm
Her synes jeg virkelig du har fat i noget af det, der er kernen i projektet, som jeg forstår det. At I dels giver kunsthåndværkerne ordentlige arbejdsforhold og økonomisk mulighed for at udøve deres håndværk i stedet for at gå i rismarkerne. Og at I med mødet mellem jeres design og deres traditioner sammen opdaterer og opgraderer deres håndværk og fører det ind i en ny tid. Uden at de skal gå på kompromis med deres traditioner.
Vildt interessant!
april 2, 2008 kl. 10:16 am
Hey Nadja
Endnu engang får du samlet ideen i vores projekt i få linier. TAK FOR DET, du har helt ret.
Det er FAIR TRADE´s fineste grund-ide, at producerer på en måde så man UDVIKLER, der hvor man vælger at producere. Respekt og vedligeholdels af det kulturelle særpræg, samt respekt for naturen og det økologiske system.
Næste udfordring bliver at finde den fine grænse for forbrug/overbrug, så “vi/vesten” ikke bare ender med at sende en masse forurenende traktorer ud i deres smukke rene marker.