Er LUKSUS etisk?

I 2006 steg salget af luksus varer med 6% og kom dermed op på ca. 1.600 mia. kr. I følge konsulentbureauet Bain vil salget i 2008 forventes at komme op på 1.700 mia. kr. og Europa er det største marked med ca. 40% af salget. Men USA er også godt med, Luxury Institute i New York meddeler at 65 % af forbrugerne i USA går efter Brands som har en etisk profil og 78% fravælger ligefrem mærker som ikke kan bevise at de producerer under passende etiske forhold (det skal nævnes at disse tal udelukkende er fra en forbruger gruppe med en formue på 15 mio. kr. eller derover) Det er ikke mange år siden at “etisk handel” var ord man ikke kunne sige i samme sætning som luksus Brands, men idag forholder det sig nærmest omvendt. Det er blevet de dyre mærkers mantra at lave grønne og socialt ansvarlige produktioner. Stella McCartny kommer med en VEGAN linje (dyre-fri produkter) og herhjemme har Noir (bla. kendt for luksus tøj i økologisk bomuld) senest lanceret en bluse hvor salget går til at bekæmpe fattigdom. Yderligere har Andreas Lim dannet Luxury Ethical Council som skal blive til en organisation for designere og Brand indehavere som tager udgangspunkt i bæredygtighed. Lim er også kendt for sin virksomhed Cashmere With a Conscience.

climate_cool.jpgdott

Samtidig vokser en underskov af græsrods lignende projekter og bevægelser frem, med mange af de samme etiske holdninger, men med en helt anden måde at udtrykke sig på og umiddelbart med en helt anden målgruppe. Denne underskov kender jeg bedst fra min egen branche men der sker sikkert noget tilsvarende i mange andre. Projekter som Dott der arbejdede med at lave en bæredygtig region i England, eller Danske DOT  som er en sammenslutning af designere der giver en vis procentdel af deres arbejdstid til velgørende formål, eller eksempelvis Re-design  som hjælper designere som ønsker at arbejde med bæredygtighed. TJEK DEM UD! Jeg håber de to verdener vil fortsætte med at have stor fremgang, og jeg håber også at de kan få skuppet lidt til hele det store masse-marked. Når vi kan få ganske almindelige sko til ganske almindelige mennesker til ganske almindelige priser, som er produceret med respekt for kloden og alle dens beboere er vi skridtet videre, og sko er ikke engang det bedste eksempel ECCO skriver en del om miljø på deres hjemmeside og mærker som Camper er bla. kendt for at plante træer midt i New York så børn i byer også kan klatre i træer. Jeg håber bæredygtighed er på vej til at blive en forudsæting, hver gang vi starter nye produktioner, og ikke et udtryk for over-eller-undergrunds LUKSUS.  

About pilbredahl

Pil er den ene af de 3 designere i FairTrade Designers

4 comments

  1. Jeg arbejder for tiden fra New York – og her er det meget markant, at mange af butikkerne reklamerer med grønne eller bæredygtige projekter og mange af modebutikkerne har specialdesignede serier, der donerer en vis %-del af prisen til velgørende organisationer.

    Men SAMTIDIG er der så meget snak om recession og økonomisk opbremsning, at man også godt kan blive lidt bekymret for den del af fremtiden. Hvis folk snart skal til at spænde livremmen ind, er det ofte luksusvarerne og overskuds-handlingerne, der ryger først. Men lad os håbe, at bevidstheden allerede nu sidder så dybt, at man ikke vil give køb på de ordentlige produktionsbetingelser – heller ikke, når der er færre penge på lommen at give af.

  2. blivsmuk

    Hørt! Mere fodformet Gucci!

    Men forbrugerne skal ikke bare lade sig forføre af al “den grønne markedsføring”. Fx. som det sker inden for hudpleje, hvor skræmmeretorik og decideret vildledning forekommer.

    Noget andet er det enorme overforbrug, der er i tiden. Hvis garderoben skal udskiftes to gange om året, sofaen hver andet år, nye sko, nye tasker, nyt, nyt, nyt. Alt den brug og smidvæk er ikke særlig bæredygtig. Det er altså fint at gå med en bomuldspose med noget smart tryk på i stedet for en i plastic, men hvis man stadig overforbruger og hele tiden skifter ud…. så er det mere et hult statement.

  3. pil bredahl

    hej Blivsmuk
    Er det hjemmesiden blivsmuk.dk?
    Det er meget rigtigt det du skriver, en af vores bekymringer i starten af dette projekt var at “folk” snart ville blive trætte af at høre om brædygtighed og grønne bølger, (PEJ gruppen havde sågar en overskrift på deres sidste seminar hvor de skrev at NU var det slut med al den snak om ansvarlig produktion osv.) og der er da også et par eksempler på producenter som bruger “de rigtige” ord mere i selve markedsføringen end i produktionen. Men jeg var ikke klar over at det også var tilfældet inden for skønhedsindustrien ? fortæl fortæl, jeg er en af dem som falder for det hele og gerne bruger formuer på creme der lover mig at være RENE ;0)
    ps. sidste år var Anya Hindmarch’s mulepose, som bar teksten “I am not a plastic bag” det største mode hit i accessories kategorien. Håber de stadig bruger den ;0)
    http://www.psfk.com/2007/06/i_am_not_a_plas.html

  4. ER LUKSUS ETISK ? spørger jeg igen.
    Meget er jo relativt, og en klog mand, Erik Hansen Hansen, forsknings adjunk, Danmarks Designskole, fortalte mig forleden at man faktisk godt kan betragte PELSEN, som et af de mest bæredygtige beklædnings genstande. Det handler selvfølgelig om at pelsen kan bruges et helt liv og evt. gå i arv, og at produktionen af en pels derved sviner langt mindre end de stykker overtøj vi bruger en vinter eller tre og som vi så skal bruge energi på at bortskaffe.
    Det er en spændende når man tænker på hvor meget moral, etik og had/kærlighed der er forbundet med pelse.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s

%d bloggers like this: