Design aktivisterne – INDEFRA
Under afsnittet ‘UDEFRA’ bragte Berlingske Tidene d. 7. juni en spændende artikel med overskriften ‘Design Aktivisterne‘.
I artiklen beskriver jounalist Tonie Yde Mørch forskellige aspekter af tidens »grønne revolution«, især ‘The Designers Accord‘ som er udformet af den amerikanske designer Valerie Casey.
‘The Designers Accord’ er et redskab til designere, der vil arbejde med bæredygtigt design. Foruden retningslinier for bæredygtig produktudvikling, tilslutter man sig som ‘medlem’ også visionen om, at skabe et netværk af designere, design- virksomheder, producenter og organisationer, der forpligter sig til at indtænke bæredygtige materialer og innovativt design i alt, hvad de arbejder med. Og at den viden og de erfaringer man får her igennem skal deles på en kommende platform på nettet.
Ligesom vi med FairTrade Designers er i gang med her på bloggen.
I artiklen stiller Tonie Yde det vigtige spørgsmål, hvad er bæredygtighed egentlig? Hvor meget, eller hvor lidt – skal der til for et produkt kan kaldes bæredygtigt?
For Valerie Casey og andre i den ‘holitiske bølge’ betyder det økologi hele vejen rundt, mens det for andre er nok, at et produkt er formgivet i genbrugsmaterialer.
For FairTrade Designers er IFAT ‘s certificerede retningslinier = et bæredygtigt stempel.
Men hvad tænker du?
– Hvornår er noget bæredygtigt ‘nok’ – til at blive kaldt; bæredygtigt?
FairTrade Designers 
Det er et godt spørgsmål, hvad bæredygtighed egentlig er. Jeg er ved at skrive en bacheloropgave om bæredygtighed i tekstil- og modebranchen, og det er overordenligt komplekst.
Valerie Casey mener at økologiske produkter er bedre end produkter lavet af gensbrugsmaterialer, men i produktionen af økologisk bomuld bliver der stadig brugt enorme mængder af vand, både ved dyrkning og i metervarefremstillingen… Produkter lavet af genbrugsmaterialer skåner miljøet ved at forlænge livet for materialer, der ellers ville havne på lossepladsen eller til forbrænding. Man får således mere værdi ud af det materiale, der er blevet produceret.
Jeg synes ikke man kan stille det simpelt op og udråbe een bestemt type bæredygtighed som det bedste..Men er det ikke altid bedre at gøre et eller andet, end slet ingen ting?
Hej Julie
Dejligt at se… dig her på bloggen. Vi er lige kommet hjem fra udstilling i Shanghai, hvorfra vi ikke kunne svare dig, da vores blog er censureret dér!!
Hmmm…
Opgave om ‘bæredygtighed i tekstil- og modebranchen’, lyder spændnede og et super godt sted at tage fat! – selvom også det er komplekst.
Det er en hurtig ‘mover’, så de har allerede gjort sig mange erfaringer. Der må være noget at skrive om!
Bæredygtige tøjfirmaer vokser frem.
Og som du allerede er inde på; er det komplekst og selt ikke simpelt, og derfor svært at sætte enkelt op, ala: – skal det helts være lavet bæredygtigt fra start, – eller hellere være genbrug af materialer, så levetiden gøres så lang som mulig.
Hmmm, for der er jo fordele i begge måder. Så det handler måske mere om, at gøre det synligt, HVAD fordelene ved det ene og det andet er. Så forbrugeren bliver klædt på til at tage en beslutning.
– Her kunne det være brug for et interessant med et verdensomspændende ‘værdisystem’, så forbrugere kunne (lyn) aflæse et produkts bæredygtigheds værdi….
Men indtil da, ja så lad os arbejde videre, og ud af overbevisningen om, at det ER bedre at gøre noget, end slet ingen ting – og imens må vi så heldigvis blive klogere.
Håber at høre fra dig igen, når opgaven er skrevet.
Henriette
Ja, mht. til tøj og tekstil produktion kan jeg ikke lade være med igen at nævne Erik Hansen Hansen, forsker ved Danmarks Design Skole, som sagde at “Pelsen” måske nok viste sig at være det mest bæredygtige stykke tøj, pga. holdbarheden.
Det kræver bare at man så IKKE køber flere vinterfrakker i dette liv !
Definitionen på bæredygtighed fra Brundtland reporten fra 1987.
‘development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs’.
Håber det går godt med opgaven, super vigtigt emne.
KH
PIL
Jeg er enig i at det er bedre at gøre noget end ingenting. Problemet er dog at det giver firmaer anledning til at profilere sig på bæredygtighed og CSR uden at der er gennemskuelige standarder bag, og derfor risikerer vi at fænomenet fairtrade og bæredygtighed bliver gradbøjet ud fra et markedsføringsperspektiv snarere end et bæredygtighedsperspektiv. Jeg synes derfor I peger på noget essentielt, når I nævner et “værdisystem”. Jeg mener at mærkning med faste standarder bag – som øko-mærket og fairtrademærket (når det er kontrolleret af FLO) er eksempler på gennemskuelig og ansvarlig mærkning.
Internationalt er der allerede en række mærker på økologisk tøj, og det kan være svært for forbrugeren at finde rundt i . Et standardiseret godkendt europæisk tøjmærke for bæredygtighed vil gøre det lettere at være forbruger.
Venlig hilsen Kirsten Theil
På websiden http://www.Fairforbruger.dk
tager vi løbende emnet om mærkning op, ligesom vi gerne vil skrive om nye initiativer for bæredygtigt tøj til danske forbrugere.
Ja, enig !
Det er ikke uproblematisk, at det er blevet ‘smart’ at være bevidst – og derfor en ‘haster’ med et let aflæseligt værdigsystem, som giver forbrugeren gennemsigtlighed, og gerne et overblik over de forskellige indsatsområder indenfor bæredygtighed.
Det er super vigtigt at både producenter og forbrugere tydeligt kan se – hvad man kan vælge… i mellem. Og meget nødvendigt, da det giver forbrugeren mulighed for at gennemskue, om der rent faktisk er tale om en handling, – eller blot et markedsføringsstunt.
Men det bliver nok en proces, i lighed med netop øko-mærkningen på det danske fødevareområde, som startede som en ‘konkurrence’ mellem flere mærkningsordninger – og i dag er et rødt ‘Ø’.
– tak for kommentar
hilsen Henriette